Mange pige (og drenge) bliver opdraget til at være søde og omsorgsfulde, og når de bliver voksne kvinder, har de svært ved at mærke deres egne behov. Men du er nød til at passe på dig selv, for der er ikke nødvendigvis andre, der gør det.

Du kommer træt hjem fra arbejde og har planlagt at hygge dig med en kop te. Men da du ser, hvordan køkkenet roder med brugte glas og tallerkener, tomme mælkekartoner og madrester, giver du dig til at rydde op og går bagefter direkte til madlavningen, for ellers bliver det for sent, før i får spist. Inde i stuen sidder børnene og ser tv. Det er ofte dig, der tager det sure slæb derhjemme, og du får aldrig rigtig hygget dig og gjort noget for dig selv.

Kan du genkende situationen? Mange af os har det med at sætte vores egne behov på stand by og gøre det, som vi tror, andre forventer af os. Vi gør alt for at gøre andre tilfredse af den overbevisning, at vi nødig vil såre andre. For det er egoistisk bare at gøre noget, som vi vil, uden at tage hensyn til andre først. At især kvinder tilsidesætter deres egne behov, skyldes vores opdragelse.

Mange af os er opdraget til at være artige, søde, flittige, omsorgsfulde og selvudslettende. De traditionelle kvindelige dyder er blevet fremelsket i os, og i dag giver vi disse dyder videre til vores egen piger ofte uden at vide det. Fra naturens side er kvinder gode til at fornemme andres følelser og drage omsorg for andre.

En medfødt Evne

Som spædbørn kan vi give udtryk for vores behov, og vi græder f.eks., når vi er trætte eller sultne. Hvis vores forældre giver os der, vi har brug for, så lærer vi, at når vi trænger til omsorg, så kan vi række hånden ud, og så får vi det. Men når vores forældre ikke læser os, men behandler os ud fra deres egne behov, så lærer vi, at vores behov ikke er i orden. Det kan være, de siger, vi er trætte og putter os i seng, fordi de selv er trætte. Vi lærer at orientere os imod, hvad far og mor vil. Deres behov bliver vigtigere end vores egne. Og det er vi nødt til for at overleve og få vores forældres kærlighed. Når vi som voksne indgår i relationer, er vores egenomsorgsmuskel ikke trænet. Vi føler os egoistiske med vores behov. Måske har vi også fået at vide, at vi var egoistiske. Vores forældre sagde f.eks.: "Nu skal du lade være med at opføre dig så forkælet!, tænk ikke på dig selv!, Lad være med at være så grådig!".

Vi bruger i stedet vores energi på at forsøge at aflæse andres behov og kan ikke mærke egne grænser. Andre kan have svært ved at finde ud af, hvem vi egentlig er, når vi ikke kan fortælle dem, hvad vi vil. Det kan medføre til misforståelser. Vi tror ofte, at andre kan aflæse vores behov. Når jeg kigger trist ud ad vinduet, kan min mand nok se, at jeg har brug for et kram. Men andre kan ikke gætte, hvad vi har brug for!!!

At være god til egenomsorg handler om at lytte til og handle efter egne behov og grænser og samtidig kunne bevare empatien for andre. Det har intet med egoisme at gøre. Egoisme er, når man ikke kan forstå, at andre kan have det på en anden måde end en selv, og ikke kan tage hensyn til andre. Hvis andre opfatter dig som egoistisk, når du begynder at tage vare på dig selv, kan det være tegn på, at de selv har svært ved at tage vare på sig selv.

Den, der er god til at passe på sig selv, har en tro i sit hjerte på at være i orden, når hun vælger sig selv. Det kræver at man øver sig i at være god imod sig selv og får gode erfaringer. Du er nødt til at asse på dig selv, for der er ikke andre, der gør det.

 kilde: Psykologi, nr. 8 - 2012