Der er ingen tvivl om at Lola Jensen foretrækker at bruge udtrykket “følsomme” børn frem for “særligt sensitive” børn.  Hun pointerer, at de følsomme børn altid har været her. Det er dagens samfund, der får dem til at skille sig ud.

 Af Kristine Bindslev

 

Danmarks familieekspert Lola Jensen er ikke i tvivl. “Jeg hylder ikke begrebet særlig sensitiv for ordet ”særlig” har det med at signalere, at barnet er unormalt. Men følsomme børn er helt normale, de reagerer blot på en ikke særlig hensigtsmæssig tendens i samfundet”, siger Lola Jensen. Hun mener, at hverdagen er blevet al for uoverskuelig og hektisk med for mange input og stimulanser, og derfor bliver mange børn overvældet, ængstelige, bekymrede eller overstimulerede.

 

Som familievejleder har Lola Jensen i mere end 30 år givet familien Danmark gode råd og indspark til familieliv, opdragelse og børns udvikling. ”Der har altid været følsomme børn, og der er følsomhed i alle børn. At der er fokus på det nu skyldes, at vores vilkår har ændret sig”, siger Lola Jensen og nævner i flæng den nye skolereform, de store besparelser på bl.a. dagplejen som ellers kan være rigtig god for følsomme børn, der skal have verden i små portioner, og desuden mor og fars stigende behov for selvrealisering. ”Vi har et samfund, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at være effektive, men effektiviteten har en pris. Børn proppes i såkaldte super institutioner med op til 280 børn i alderen 0-6 år”, siger Lola Jensen. Hun mener udviklingen er alvorlig. ”Vi vil se et stigende antal af børn med ondt i livet, på grund af den måde vi indretter os på med præstationer og effektivitet som de eneste gyldige succesparameter. Den nye skolereform er bestemt ikke for de følsomme børn, hvor faglige kompetencer fremhæves på bekostning af for eksempel sociale kompetencer”.

 

”Følsomme børn er helt normale børn. Hvis en følsom dreng i børnehaven leger meget for sig selv ville han i gamle dage blive betragtet som et rolig barn, der var let at have med at gøre. I dag “slås der hårdt ned” på den slags ”særheder” Drengen må til psykolog, fordi han ikke lige udvikler relationer”.

 

Børnenes hjerner brænder sammen

Frontallapperne er den del af hjernen, som styrer og kontrollerer vores tænkning og adfærd. Lolas pointe er, at pga. alle de indtryk og informationer vores børn bombarderes med i dag, så overophedes børnenes frontallapper og det reagerer de naturligvis på.?Vi har altså en masse helt normale følsomme børn, der i bund og grund bare siger “stop, nu kan jeg ikke mere”. Derfor vil vi måske se flere særligt sensitive fremadrettet.

 

Professor i psykologi Svend Brinkman fremhæver i sin bog ”Stå fast” et kulturkritisk blik på det han kalder ”et accelererende samfund”, der lider under en udviklingstvang. Han mener, vi dyrker forandringen for forandringens skyld, og at det moderne menneskes største frygt er,  at gå glip af noget. Paradoksalt nok, gør frygten at vi går glip af det nære. Blebørn skal have omsorg og nærhed, men i stedet for går den nybagte mor på facebook for at opdatere og dele sin moderglæde med hele verden. Svend Brinkman opfordrer i sin bog til, at vi bliver mindre selvcentrerede. Konstant spørger vi os selv, hvem er jeg? Vi skulle hellere spørge: Hvem er du? Med kravet om konstant udvikling er det svært at indgå i forpligtende relationer til andre mennesker.

 

Selvoptaget forældregeneration

Ifølge Lola Jensen er det ikke kun i institutionerne, at det er blevet sværere at være barn. Den manglende struktur og det fraværende nærvær hos Familien Danmark hænger også i håndbremsen. Hun påpeger, at forældre stiller store krav til egen udvikling, personlig succes og materielle goder, men i jagten på individualismen og materialismen misser vi familielivets detaljer og særegenhed. ”Jeg ser mange eksempler på den fortravlede og yderst effektive familie, hvor far lige løber 16 km, mens mor laver mad efter en lang arbejdsdag, og når far kommer hjem fra løb, tager mor til Zumba, mens børnene sidder med hver deres iPads, og når så alle har fri og tid til hinanden hopper mor og far på instagram, twitter, facebook og linkedin for at uploade løbetider og billeder af aftensmaden”, siger Lola Jensen.

 

“Der er ikke noget galt med følsomme børn.  Det er ikke dem der skal indrette sig efter vores hverdag, det er omvendt.  De skal have mere nærvær, ro og forudsigelighed både ude og hjemme”.

 

Power, præstation og perfektion

Lola Jensen fortæller, hvordan power, præstationer og perfektion er den moderne families plusord, men prisen er en familiekonto, der går i minus. ”Vi kigger mærkeligt på børnene og slynger om os med diagnoser; ADHD, OCD, aspergers syndrom og hyper sensitive sind, men vi burde hellere kigge mærkeligt og især kritisk på, hvad det er vi udsætter børnene for”, siger Lola Jensen. Hun mener, at det er symptomalt, at forældre holder ferier uden deres børn og  har mere travlt med at gennemføre en Iron man eller en Low Carb-kur, og når det så er jul, går de amok med traditions-selvsvings som kompensation for tabt kvalitetstid.

 

Støv de gamle opdragelsesdyder af

Ofte kan problemerne løses ved, at forældrene bliver nærværende og tydelige, så der kommer ro på. ”Vi skal have enkelhed, konsekvens og overskuelighed tilbage”, siger Lola Jensen. Hun anbefaler, at forældre bruger tid på at lære deres børn at kende. Og så skal de gamle dyder, regelmæssighed og rutiner, støves af og tages i brug igen. ”Vi vil have godt af at resette forældrerollen, skrue ned for egne behov og skærme barnet mod bombardementer af informationer, valg og impulser. Som Lola Jensen siger: ”Skærm alle børn, ikke kun dem der er meget følsomme, for verden er uoverskuelig, og det er bedre at bygge en robust barndom op, så skal de nok klare sig som 18 årige”, siger Lola Jensen.

 

Lola Jensens gode råd – som er gode til alle børn - også dem der er ekstra følsomme:

 

Lær dit barn at kende

For det første bliv klog på netop dit barn, lad være med at sammenligne det med andre og nyd så dit barns særegenhed og indret omgivelser efter det.

 

Skærm dit barn af fra første færd

Du ved jo ikke på forhånd om dit barn er mere følsom end de fleste, og uanset sind og temperament så gælder det, at jo mere tryghed og enkelhed desto mere robust bliver barnet. Sørg for forudsigelighed, struktur og at begrænse indtryk. Babyer skal sove det samme sted, og slæber man dem alligevel med i Bilka, så hæng en ble foran, så du skærmer barnet mod lys og lyde. Og husk, at babybio, babysvømning, baby-cafe og baby-rytmik hurtig kan blive alt for meget for ét barn. Større børn skal have lov at holde fri for fritidsklubben, undlade at deltage i legegrupper og fem ugentlige fritidsaktiviteter, som kan virke overvældende. Hjælp dem med at indlægge pauser i hverdagen.

 

Hjælp barnet til finde ro og finde ind i sig selv igen?

Det kan sagtens være med 20-30 minutters fjernsyn med Traktor Tom for 117 gang. Gentagelser og genkendelighed skaber tryghed. Skab et “helle” i hjemmet, hvor barnet kan holde pause og lade op/ være sig selv. Vi har alle brug for at ”finde tilbage til os selv” efter en dag ude i det effektive samfund. NB! Computerspil og lignende er ikke afslappende. Forskere kan se, at frontallappen er aktiv deltagende ved spil. Ved sovetid er det godt med faste rutiner som først tandbørstning, så nattøj og så en godnathistorie. Rutiner giver forudsigelighed og tryghed.

 

Lær barnet at forstå sine følelser og oplevelser

Måske kan 11-årige Frederik ikke holde ud at se et af de mange Stem-ud-og-hjem tv-programmer hjemme hos vennerne, fordi deltagernes følelser går rent ind og hans moralske kompas træder i kraft. Her kan du hjælpe barnet med at anerkende sig selv og sit følsomme væsen ved at oversætte situationen: ”Du har sådan en fin retfærdighedssans, og derfor er det ikke et godt program for dig at se”.

 

Overskuelighed og ikke for mange valgmuligheder

Mange børn har madpakker med 10 forskellige sølvpapirpakker og snacks, men børnene drukner i udvalget. Børn, der er ekstra følsomme vil bare have en overskuelig madpakke uden dikkedarer. Drop demokratiet, hvor børnene skal være med til at træffe alle valg lige fra tøj, aftensmad og ferie-destinationer. En klar, autentisk og tydelig autoritet giver ro.

 

Inddrag ikke børnene i alle dine projekter

Når mor går på 5:2 den ene uge og palæo den næste og tilmed højlydt underholder børnene med sine bestræbelser på at undgå kulhydrater bliver de forvirrede, når der pludselig alligevel er optjent point til en magnum is. Vær entydig i det du siger og det du gør. Det handlerom at være let at læse. Når du sender klare signaler sparer du dit barn for uforholdsmæssig mange ressourcer på at aflæse, hvordan du har det.

 

Undgå tidspres?

Sørg for at have tid til omskiftene – fx en rolig morgen og undgå at proppe weekenderne og fritiden med aktiviteter fra morgen til aften. Hellere tid til fordybelse og nærvær end en masse oplevelser/ aktiviteter/legeaftaler osv.

 

Ros dit barn og anerkend dit barn ?

Sæt positive ord på barnets adfærd og styrkesider. Fx når det bemærker detaljer eller stemninger. Når du roser/ anerkender dit barn, for det, det er fx sensitiv, så styrker du barnets selvværd. Fx kan du hvis barnet ikke straks kaster sig ud i at lege med de andre børn sige ”Du har brug for at kigge på nogen gange, det er helt ok. Det er godt du mærker efter”.

 

Hold op med navlepilleriet

Hold nu op med at væres så selvoptaget. Tag dig tid til dit barn i stedet for at stræbe efter det perfekte liv.

 

Kilde:  Kommunikationsforum.dk